Slag med kølle!
torsdag, marts 23, 2006

Hvis der er nogen der påstår, at floorball (hockey) ikke er en kontaktsport, så er ovenstående et klart bevis på at det er, og endda en blodig én af slagsen...
Tirsdag aften er den faste hockey aften, hvor vi er nogle stykker der mødes og spiller lidt bold. Naturligvis skulle Christina da også være med til det. Tilfældet var, at Christina og jeg kom på hvert sit hold, og da min teknik og i særdeleshed min stavføring efterlader meget at ønske, så kom jeg i en nærkamp til at give min kæreste et slag med min hockeystav. Resultatet fremgår jo med al tydelighed - et flækket øjenbryn og en meget meget øm næse...
Sådan kan det jo gå, heldigvis var det jo kun kærligt ment.



