Reception for Maggie
mandag, februar 27, 2006
I lørdags var vi til afskedsreception for Maggie, vores medarbejder, der er blevet parlamentsmedlem og derfor har været nød til at sige op. (Se tidligere indlæg fra januar, Hvem vil gerne i parlamentet og Hvem vil gerne i parlamentet, vol 2.)Receptionen skulle starte klokken 18 og have varet i to timer, men med sædvanelig tanzaniansk punktlighed, så blev aftens hovedperson afhentet kl. 19 og en halv time senere var vi klar til at gå i gang.
Det var en rigtig hyggelig aften, med masser af taler og muntre historier om Maggies tid som medarbejder for Wami-Mbiki Project.
Der blev arrangeret underholdning, bestående af forskellige indslag med alt fra vittigheder til dans.
Til stor glæde for de ca. 40 tilstedeværende blev Thomas udpeget til at synge en sang for selskabet. I bedste stil fremførte Thomas derfor Da hønsehuset brændte, hvilket vagte stor glæde.
Overraskelsen var dog noget stor for Christina og undertegnede, da vi blev bedt om at komme op på gulvet og vise hvordan man danser i Danmark... vi blev af aftens toastmaster, pænt budt velkommen på gulvet, hvor vi selv kunne vælge hvilket stykke musik vi ville danse til.
På daværende tidspunkt, havde Westlife dog allerede braget ud af højtalerne i de sidste fem minutters tid, så vi valgte derfor bare at lade musikken fortsætte og bryde ud i spontan slowdance foran vores 40 tilskuere.
Efter den yndefulde danseforestilling fortsatte aftenen med gaveoverrækkelse til Maggie, hvorefter hun holdte en flot tale, hvor hun lovede at forsøge at varetage Wami's interesser i parlamentet.
Endnu engang må jeg sige, at det er rigtig hyggelige fester de lokale holder hernede, og ikke mindst var det sjovt at se, Wami-Mbiki Society's formand Koira falde i søvn ved højbordet...
