<$BlogRSDUrl$>
Min hverdag i Morogoro og Wami-Mbiki
Sustainable management of wildlife through Community Based Natural Resource Management for poverty reduction

Leopard og slanger i Wami-Mbiki

torsdag, februar 23, 2006
Efter et par dages afslapning, blev det i mandags tid til at tage Christina med til Wami.
Efter en næsten obligatorisk forsinket afgang, denne gang fordi der var problemer med bilen, kom vi først af sted til Wami omkring halv fem om aftenen.
Det sene afgangstidspunkt medførte, at vi kom frem til Wami kort før solnedgang, hvilket er helt perfekt, hvis man vil se dyr. Vi havde da heller ikke kørt voldsomt længe, inden Christina både havde set Hartebeest og Impala, og kort efter så vi også to elefanter, så det var noget af en velkomst hun fik.


Desværre var solen gået ned da vi kom frem, men det forhindrede os ikke i at tage en sundowner, under bandaen ved Thomas?s hytte, imens vi så småt begyndte madlavningen.
Det blev sent, inden aftensmaden kunne nydes, men det gjorde jo kun at appetitten var endnu bedre, da vores boerwors (krydret midsterpølse, en sydafrikansk specialitet) og bålpakker var færdige.


Omkring midnat kravlede vi i seng. Varmen gjorde det dog meget svært at sove. Efterhånden er temperaturen ved at være så høj, at det ofte er svært at falde i søvn, og når det så lykkes, så sker det ofte at man vågner i en hovedpude gennemvædet af sved.
Da det endeligt var lykkedes os begge at få lukket øjnene, så var der en løve, der mente at tiden var inde til at gøre omverdenen opmærksom på hans tilstedeværelse. Løvebrøl er meget fascinerende og meget højt, når løven er så tæt på, som denne var.
Hen ad morgenen, da løven holdte op med at brøle og temperaturen havde nået et dejligt køligt lavpunkt, indfandt søvnen hos os begge.


Det blev formiddag inden vi kravlede ud af sengen igen, men det er vel ok at sove længe, når man er blevet holdt vågen af en løve.
Til middag tog vi på en gåtur ned til Natasja Camp, sammen med Rasta, en af vores folk der arbejder som opsynsmand i Mkongo Camp. Vores nyansatte og i øvrigt meget venlige Protection Officer, Gabriel, insisterede på at vi skulle have en bevæbnet vagt med, i tilfælde af at vi mødte bøfler på vores tur, hvorfor vi var fire personer i vores lille optog.
Rasta tog os med på en dejlig kanotur langs floden, hvor han sejlede os ned til vores gangbro over Wami, hvor vi mødtes med vagten, der tog os med på en kort vandretur. Vi var så heldige at støde på en flok bavianer, som vi fulgte et stykke tid, sådan Christina kunne se nærmere på de første aber hun havde set hernede.



Sejltur på Wami


Tre på tur

Tre på tur


Efter hjemkomsten til hytten, stod den på afslapning og kølige drinks i eftermiddagsheden. Til aften dukkede Lucas, en af vores dygtigste gamescouts, op. Da Lucas, udover at være en dygtig scout, også taler rigtigt godt engelsk, så forsøger jeg at mødes med ham, så ofte som muligt, når jeg er i campen.
Lucas tog os med på en kort gamedrive omkring solnedgang, hvor Christina var så heldig at se flg. dyr: Flodhest, Impala, Vandbuk, Zebra, Eland, Reedbuck, Bushbuck, Dik-dik og Hartebeest.
Kort inden vi skulle til at vende om, for at køre hjem, så vi noget, som jeg endnu ikke havde set hernede (i hvert fald ikke i live): En slange, en ca. halvanden meter lang grå slange kom kravlende forbi bilen. Ifølge Lucas, var det ikke en sort mamba, men en anden i mamba familien. Efter at have kigget i min bog om afrikanske slanger, synes jeg dog mest den lignede en sort mamba, men jeg prøver lige at spørge Conrad - det kan være han kan kende den ud fra beskrivelsen.


For det ikke skal være løgn, så fandt vi endnu en slange om aftenen. Da jeg skulle ind i huset, for at hente noget til maden, kom jeg med min lygte til at lyse på et firben der kravler i græstaget på hytten. Da firbenet var forsvundet, fangede noget orange-brunligt min opmærksomhed. Det var såmænd en lille slange, på ca. en halv meters længde, der sad og gemte sig. Den var naturligvis mere bange for os, end vi var for den, så da vi kom forbi næste gang, var den væk igen. Dog kommer den lige forbi, da vi var på vej ind for at børste tænder, men stadig væk uden for hytten...
Hvor heldig (eller uheldig?) kan man være? Jeg har været hernede i over fem måneder uden at have set en slange - på under en uge har Christina set to!


Næste morgen stod vi op klokken kvart i seks, for at tage på gamedrive. Her skulle det hurtigt vise sig, at Christinas held ikke var brugt op, for efter ca. 20 min. kørsel råbte Lucas: ?CHUI, CHUI, CHUI!? (Leopard, Leopard, Leopard!). Ganske rigtigt, i det træ vi lige havde kørt forbi sad der en leopard, ca. 20 meter fra os. Den skyndte sig dog at kravle ned igen og fortrække, men heldigvis ud til et sted, hvor jeg kunne se den i kikkerten.
Hold fast, hvor er det et flot dyr, og den oplevelse, er absolut en af de største naturoplevelser jeg har haft til dato, selvom den måske kun varede i 20 sek.
Igen kan jeg kun sige, at Christina har været rigtig heldig med sin tur til Wami, og selvom vi ikke så flere leoparder, så blev denne game drive en af de absolut bedste jeg har været på herude.


Gamedrive

Gabriel, Christina, Lucas og Eugen

Undervejs stoppede vi ved et af Wami's attraktioner, vandfaldene - en række af vandfald beliggende i et 90 graders knæk på floden Wami.


Vandfald

En række af små vandfald på Wami floden


Vandfaldet

Lucas tester vanddybden foran et af vandfaldene


Meget passende sluttede vi af med at se to elefanter, blot 500 meter fra hytten. Den ene af de to store hanelefanter, var Mkongos ?hyggeelefant?, Jacob, der er opkaldt efter sønnen til Thomas?s forgænger, Asger. Jacob holder til omkring lejren og er letgenkendelig på at den mangler den ene af sine to stødtænder.


Landskabsbillede

Wami er meget frodig i øjeblikket, hvor der har faldet nogen regn


Efter turen smuttede vi hjem og pakkede, inden Lucas kom for at sige farvel, og vi drog af sted mod Morogoro. På vejen hjem, var heldet endnu engang med Christina, da fire kuduer valgte at stå blot fem meter fra vejen, som vi passerede dem.
Efter kun en tur til Wami, kan Christina nu sige, at der kun er to, at de mere almindelige dyrearter i Wami, som hun ikke har set: giraf og bøffel.
21:07 :: ::
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home

Martin :: permalink