Tanzania...

Jeg sidder så stadig herhjemme...
Fadihili dukkede op klokken tolv (!). Omkring klokken ti, ringede jeg til kontoret og bad dem finde ud af, hvor han var.
Malopola (vores manager) havde fortalt mig, at Fadihili ville overnatte i Mkongo Camp, for så at køre ind og hente mig. Selvom det kun er en køretur på omkring halvanden time, så kunne dog være han blev forsinket. Den forklaring var ok, for en gangs skyld var jeg advaret om at han kunne være forsinket, det plejer han at være, men det er rart, at der er nogen der vil indrømme det.


Da jeg så ringede til kontoret, fik jeg at vide, at ganske rigtigt, så skulle Fadihili køre fra Mkongo Camp fra morgenen af, men han skulle lige over Chalinze, med nogle folk.
Nu er problemet bare, at Chalinze ligger i den modsatte retning af Morogoro? Fra Chalinze til Morogoro er der ca. halvanden times kørsel. Planlægningen kunne åbenbart ikke række til, at man i så fald skulle køre tidligere fra Mkongo Camp.


Anyways, 4 timers forsinkelse er småting, hvis det da ikke var fordi, at planen også var at Fadihili, skulle køre Thomas til Dar her til eftermiddag.
Thomas ville ikke nå til Dar før engang i sent i aften, hvis jeg skulle nå mit ærinde i Visikazi inden.
Enden på dagens plan blev derfor, at jeg klokken 11 måtte se mig nødsaget til at aflyse min aftale med Remy i Visikazi (Remy skulle være tolk og vejviser).


Et godt militært ordsprog lyder:

Enhver plan holder kun til det første møde med fjenden, derfra er det føring fra hoften

Hernede kunne den lyde:

Enhver plan holder kun til arbejdsdagens begyndelse, derfra må man bare håbe på, at der er et eller andet der lykkes