<$BlogRSDUrl$>
Min hverdag i Morogoro og Wami-Mbiki
Sustainable management of wildlife through Community Based Natural Resource Management for poverty reduction

Søndag i Morogoro

søndag, januar 15, 2006
Så er søndagen ved at være gået, og med hvad?
Som sådan, behøver en søndag i Tanzania jo ikke at gå meget anderledes end en søndag, i et hvilket som helst andet land - og det har den heller ikke...


Jeg har sovet dejligt længe, helt til klokken 11, og kun været vågen et par gange - fordi Snuppy (en af vores vagthunde) endnu engang havde set sig sur på et eller andet. Det gør hun tit, det kan være en frugt, der falder ned fra et træ, et firben eller naboens hunde. I hvert fald, mener hun, at det er på sin plads, at begynde at gø og helst se om hun kan lokke de to andre hunde, Lucky og Buller, til også at starte.
Det sidste er det ikke altid, hun får held med, men hun kan også gø så rigeligt selv. Ind imellem lykkes det hende at få hele nabolagets hunde til at gø - er sikker på, at det er noget af det bedste hun ved.


Da jeg så endelig kom op, gik der lidt tid foran computeren, bl.a. kunne jeg konstatere, at vi har rundet 20 $ i vores reklame-fest-opsparing.
Herefter gik jeg igang med dagens store projekt: Ombytning af senge...
Siden jeg er flyttet ind i huset, har jeg haft en stor himmelseng i Zanzibar stil. Rigtig flot, men desværre bare ikke særlig god at ligge i. Derfor skulle jeg have flyttet den nye seng ind i et andet værelse, og min gamle seng fra gæstehuset, skulle så ind på mit værelse.


Nu er det jo søndag, og temperaturen har lagt omkring de 35 grader det meste af dagen, så sådan et projekt skulle jo helst ikke blive alt for anstrengende...
Det blev det heller ikke... Faktisk gik hele dagen med det, samtidig med der blev tid til div, mails og chat over MSN.


Da klokken nærmede sig 18, drog jeg mod byen, hvor vi var nogle stykker der skulle mødes hos Tinna, for at se film. Vi holder ind i mellem videoaften, hvor vi skiftes til at have en film med, fra det land vi hver især er fra. Denne gang var det min tur, så jeg medbragte Adams æbler.
Den synes de vist var meget god, omend noget mærkelig.


Da klokken blev ni smuttede jeg hjem igen, og nu sidder jeg så her og skriver -
det kan vist kun siges at have været en afslappende søndag, det eneste der manglede var bare tømmermændene, så havde det været som der hjemme (og 40 grader køligere...).
21:33 :: ::
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home

Martin :: permalink