Hjemme igen
mandag, december 12, 2005
Igår aftes kom jeg tilbage igen, efter en kort ferie på Zanzibar.I onsdags drog Flemming, Rachel, Marianne, Tinna og jeg afsted med bus til Dar, hvor vi skulle overnatte hos nogle venner, inden vi sejlede til Zanzibar torsdag morgen.
Efter at have overlevet busturen til Dar, tog vi ud at spise (selvom det meste foregår i slowmotion hernede, så mener tanzanianerne at busserne skal flyve, det kan de ikke, men de prøver.... bl.a. er det ikke unormalt for en bus at overhale for dobbelt optrukket linier, op ad bakke...).
Selvom vi fik lidt øl, tog vi tidligt hjem, sådan vi kunne være klar tidligt næste morgen.
Sejlturen til Zanzibar foregår med en lille katamaran-færge og tager ca. to timer.
Vel ankomne til øen, drog vi straks ind på en god fiskeresturant og spiste. Fisk er sammen med krydderier en af øens specialiteter. Min ret bestod af hummer, kæmperejer, tun, tigerfish og en anden lækker fisk, ikke dårlig føde for en studerende.
Efter middagsmaden drog vi til vort hotel, Garden Lodge, der er beliggende i en bydel der hedder Stone Town.
Stone Town er flot gammel bydel, med masser af gamle huse og smalle gader, som vi brugte lidt af eftermiddagen til at trave rundt i.
Da vi kom hen på slutningen af eftermiddagen, besluttede vi at gå ned til et hotel ved vandet, hvor man fra velpolstrede stole, kan nyde solnedgangen over det indiske ocean, med en drink i hånden.
Det blev til adskellige sundowners, inden vi slap derfra... Om aften tog vi igen ud og fik lækker mad, inden vi smuttede på bar og fik et par drinks til....
Og sådan gik de næste dage også... dog kombineret med noget solbadning på en bounty strand, div shopping i de små gader og en smule kulturel sightseeing.
Jeg kan kun sige, at Zanzibar er et rigtigt fedt sted, og der er masser at se og lave - og det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg tager derud (man skulle da også være et skarn, når nu det kun tager 5 - 6 timer for mig at komme dertil...).
Igen, jeg skal nok oploade nogle billeder, hurtigst muligt.



