Godt nytår
lørdag, december 31, 2005
Så er årets sidste dag ved at gå på held. Det giver tid til tanker og refleksion, så her er lidt tanker om mit forgangne år.
Året startede med sorg, min nære ven og studiekammerat Henrik døde, alt for tidligt, alt for pludseligt. Følelser blusser op, smerte, frustration og sorg blandet med minder. Sorgen er der stadig, minderne lever - "Alt hvad der var, er og vil være".
Livet fortsatte, ikke som før, men fortsatte. Eksamener både i januar og i sommers, og ind imellem skolegang. Ikke vigtigt, skulle overstås, det var heller ikke som før.
Forlænget familieweekend i påsken, et luksus sommerhus, hvor det viste sig at luksus kan gradbøjes kraftigt. Ferie, dejligt at være sammen med familien igen.
Sommer, eksamener - bestået og lidt til, vigtigt og alligevel så betydningsløst.
Sommerferie, flytterod, kanotur, vikingeskib, festival - tiden gik alt for stærkt, pludselig kunne der fornemmes noget i horisonten, en dato der nærmede sig...
Treugerskursus, ikke vigtigt, datoen var tæt på.
Afrejse, hårdt og bevægende, svært at sige farvel.
Rejse, Tanzania, Morogoro, ny tilværelse, arbejde, nye omgivelser og venner.
Her sidder jeg så nu, oven på en dejlig ferie med familien, men hvorfor nu al den
refleksion over livet og året der gik? Jo, såmænd af den simple grund: Fordi jeg kan!
Ved at tage herned, har jeg gjort noget forholdsvis grænseoverskridende, og jeg har draget nogle erfaringer, som forhåbentlig ikke viser sig at være dyrekøbte. Nogen vil måske kalde det banaliteter, men nogen gange skal man også lære at se banaliteterne i øjnene.
For det første, så skal man lære at værdsætte de ting og mennesker man har omkring sig. Kan man ikke det, så går man et trist liv i møde.
Jeg mener ikke, at jeg ikke har værdsat mennesker og ting omkring mig, men at være væk fra mennesker, man elsker, i længere tid, sætter virkelig en tyk streg under nødvendigheden af dette.
For det andet, så skal man absolut ikke tage noget for givet. Igen, det er super banalt, men ikke desto mindre sandt. Dette års hændelser, både derhjemme og hernede, viser at ens verden kan vænne sig på hovedet i løbet af sekunder.
Året er gået stærkt og der er sket en masse, noget godt, andet skidt. Jeg har oplevet en masse, og har tilbragt mange timer i selskab med mange af jer, der nu læser dette. I skal vide, at jeg er glad for hvert eneste besøg her på siden og jeg er endnu mere glad for den tid vi har haft sammen. Til dem, der måtte føle, at jeg har forsømt dem, besøgt dem for lidt, ringet for lidt, skrevet for lidt, må jeg beklage.
Mit nytårsforsæt skal være at bruge mere tid sammen med dem jeg holder af, jer venner, bekendte og familie.
Banaliteter eller erfaringer? Tjaa, i hvert fald var det nok nytårsrefleksioner for denne gang, jeg vil blot slutte med at citere Manne, en klassekammerat fra gymnasiet:
Det ovenstående billede er taget for ti dage siden og viser solopgangen over Ruaha. Solopgangen symboliserer begyndelsen på en ny dag, i dette tilfælde, et nyt År - begyndelsen på et nyt kapitel.
