Vildtælling

Som tidligere nævnt, så skulle jeg stå for at lave en vildttælling.
Tællingen løb af stablen i sidste uge fra den 31. okt til den 6. nov. Vores mål med tællingen var dels at estimere størrelsen af vildtbestandene i området og dels at finde en metodik, der i fremtiden vil være anvendelig således tællingen udføres på den samme måde hver gang, hvorved det bliver muligt at følge udviklingen i bestandsstørrelserne for hver vildtart.

Til at hjælpe med planlægningen af tællingen, havde jeg Conrad Savy, der er en af mine gode venner hernede og arbejder som underviser i vildtforvaltning på det lokale universitet. Derudover havde vi allieret os med Fredrick Mofulu, der er cheføkolog i Mikumi Nationalpark.

Conrad, Mofulu og jeg oprettede en førerbunker i vores camp, hvor vi opholdt os hele ugen (undtagen når vi var ude og tæll vildt naturligvis). Mofulu havde desuden været så venlig at stille tre af hans mest rutinerede Parkrangers til rådighed, dels til at hjælpe med tællingen, men i høj grad også til at udveksle erfaringer med vores gamescouts (Scout og Ranger to ord for det samme job), der endnu ikke er så erfarne som kollegaerne fra Mikumi.

Da området er på 2500 km2, var det naturligvis umuligt at lave en totaltælling af vildtet. Flytælling er heller ikke muligt, da vores område, i modsætning til når i ser tv fra Serengeti, er dækket af miombo skov.
Vi besluttede derfor at lave vores tælling ved ved at udlægge såkaldte linietransekter.
Kort fortalt så går denne metode ud på, at man tilfældigt udlægger et antal linier, kaldet transekter, i området, dækkende de forskellige vegetationstyper der forefindes. Derefter følger man så transekterne i terrænent og tæller de dyr man ser, samt notere retningen og afstanden til hver observation. Dette bruges til at bestemme afstanden i en ret vinkel fra transektet.
Hvert transekt gentages et antal gange, på samme tidspunkt og samme retning. Jo flere gange man gentager transektet, jo bedre, idet flere gentagelser vil øge nøjagtigtheden af de beregninger man efterfølgende laver for at bestemme størrelsen af vildtbestanden i hele området.
Når man har gentaget transekterne det antal gange man ønsker, så kan man ved at beregnes gennemsnittet af det antal dyr man har set på hvert transekt, beregne et estimat over det samlede antal dyr i området. (Denne beskrivelse er meget meget forenklet...).

Vi udlagde ti transekter af syv km's længde, der alle skulle tilbagelægges til fods. Vi dannede fem hold, således vi kunne gå fem transekter om dagen og i alt gentage hvert transekt tre gange. Vi vidste udemærket at tre gentagelser var alt for lidt, hvis vores estimat over bestandsstørrelserne skulle være bare nogenlunde statisktisk sikker, men da vores fokus primært var på at udvikle en metode til at udføre tællingen, accepterede vi dette.

Hvert hold bestod af 3 person, en holdfører og to observatører. For at kunne skaffe folk nok, var vi nød til at finde revl og krat af folk fra vores camp. Det betød at vi have 5 gamescouts, 4 vagter og 3 løsarbejdere, samt de 3 rangere fra Mikumi.

Vi startede tællingen med en undervisningsdag, hvor alle de involverede fik undervisning i hvordan og hvorfor tællingen skulle udføres, GPS, retningsbestemmelsem afstandsbedømmelse og vildtkending.
Vildtkending skulle naturligvis ikke være noget problem for en gamescout (direkte oversat, vildtspejder) men da der ikke var helt overensstemmelse med de almen brugte navne på swahili og de engelske navne, brugte vi lidt tid på at præcisere dette.

Indledningsvist var jeg noget skeptisk over hvorvidt specielt de tre løsarbejdere ville være istand til at håndtere både vildtkending, GPS, afstandsbedømmelse m.m. Det viste sig dog hurtigt ikke at være noget problem.
Alle var meget ivrige for at lære og selv løsarbejderne skrev flere siders notater.

Hele undervisningsdagen var det en ren fornøjelse at se, hvor entusiatiske "eleverne" var, og specielt da de skulle ud og prøve GPS'erne i praksis, var de meget begejsteret. Jeg havde sat fem baner op, med nogle punkter hvert hold skulle følge med GPS'en. Ved det sidste punkt havde jeg udlagt nogle vandflasker, som hvert hold så skulle vende tilbage med.
Da holdene vente tilbage var klokken ved at være halv seks om aftenen, men de synes det havde været så sjovt, så de spurgte om jeg ikke ville sætte en ny bane op, sådan de kunne prøve igen. Det gjorde jeg så, og derved sluttede undervisningsdagen først kl. 19.00...


Mr. Mofulu underviser


Saidi, Malita, Soko og to løsarbejdere (ka ik huske navnene) arbejder i hærdigt med deres GPS.

Tirsdag den 1. nov startede tællingen, igen var alle meget spændte og glædede sig til at komme igang. En af vores scouts kom hen til mig og sagde "Mit hold glæder sig, jeg ved vi bliver de bedste - vi ser en masse dyr og skal nok notere alle oplysningerne korrekt!". Sådan blev det faktisk ved hele ugen, selv da en af vores chauffører ikke kunne finde det sted hvor han skulle samle to af grupperne op, hvorved det endte med at de måtte overnatte i bushen, var humøret stadig højt hos alle.

To af vores hold, samt deres ikke særlig kloge, men gode, chauffør Fadhili.
Lucas, Fadhili, Jahya, Majembe, Muhammedi, Soko og Ajabu.

På grund af div tekniske problemer nåede vi desværre kun at gå hver transekt to gange, hvorved den statistiske sikkerhed er meget lav for vores resultat. Til gengæld er vi meget tilfredse med hvordan tællingen forløb, og vi har helt sikkert fundet en god og anvendelig metode til de fremtidige tællinger.

Jeg vil lige rode lidt med at lægge den rapport vi lavet om tællingen ud på nettet, men indtil videre kan jeg nævne nogle af tallene for de bestandsstørrelser vi har estimeret for hele området, hhv. art og antal:

Elefant, 1100
Bøffel, 1200
Giraf, 1500
Impala, 8300
Hartebeest, 11600
Vortesvin, 3900
Vandbuk, 3900

Alle tallene betragter vi som minumstal, og kan sagtens være højere. F.eks. vil jeg umiddelbart vurdere bestande af Impala til at være dobbelt så stor.
Der var mange arter, som vi ved der er i området, men ikke blev observeret under tællingen, herunder løve, leopard, hyene, vildhund samt naturligvis flodhest og krokedille - begget arter som der er mange af, men ikke ses andre steder end i Wami Floden.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse at arbejde med denne vildttælling, og jeg har lært mange ting, både fagligt og menneskeligt. Jeg håber at gentage tællingen i juli måned, denne gang med flere gentagelser, således vores resultat er bliver brugbart i statistisk henseende.

Slutteligt lige et par landskabsbilleder tage en morgenstund i Wami.